Arters app opdateres d. 13. maj. Der kan være tidsperioder i løbet af dagen hvor appen ikke kan anvendes.
#32447 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Egentlige benfisk / Kirurgfiskordenen / Havgaltfamilien / Capros /

En ret lille saltvandsfisk. Kroppen er oval og stærkt sammentrykt. Hovedet er forholdsvis stort, og snuden er lang og kan skydes frem som et rør, hvilket giver en vis lighed med en grisetryne (deraf navnet). Skællene er tæt besat med lange pigge, der giver fisken et loddent udseende. Rygfinnen er delt i en høj pigstrålet del forrest og en lidt lavere blødstrålet del bagest. Farven varierer efter bund- og dybdeforhold samt fødevalg. Fisk på lavt vand over sandbund er oftest gullige, mens fisk over dybt vand er rødlige (teglrøde). Som regel er der et mørkt tværbånd over hovedet, et ovenfor brystfinnernes basis, et over kroppens midte og endelig et på haleroden. Det yderste af finnerne er mørkt. Unge fisk er grålige eller rødlige på de øvre sider og ryg, mens de er sølvblanke på nedre sider og bug. Kan blive op til 15-16 cm, enkelte gange lidt større.
Forvekslingsmuligheder
Kombinationen af en høj, sammentrykt rødlig krop, en spids snude og en rygfinne, der er delt i en pigstrålet og en blødstrålet del, gør risikoen for forveksling med andre danske arter minimal. Sanktpetersfisken har en karakteristisk plet på siden, som havgalten mangler.
Biologi
Føden består af små krebsdyr, bløddyr og orme. Hovedparten af føden indtages i sommermånederne, mens fiskene om vinteren tilsyneladende næsten ikke indtager føde. Havgalten lever i stimer ved havbunden langt fra kysten. Gyder forår og sommer i bl.a. Middelhavet. Kan leve i op til 30 år.
Levested
Lever ved de ydre dele af kontinentalsoklen nær bunden, som regel på 40-600 meters dybde. Fiskene findes både på steder med stenbund og over sandbund, og de er almindelige i områder med dybtlevende koraller. Ynglen lever i vandsøjlen og opholder sig nærmere havoverfladen.
Udbredelse
Meget sjælden i danske farvande. Fra 2017 til 2019 blev den registreret en håndfuld gange i Skagerrak, men det foregående dokumenterede fund daterer sig til 1992.
Kilde

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: